fredag den 3. januar 2014

Introduktion + hul i hjertet

Lidt om mig:

Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med at blogge, men før jeg kaster mig ud i det, tænkte jeg, at jeg ville introducerer mig selv lidt bedre. Jeg hedder Signe og jeg er femten år. Jeg går på efterskole i Jylland, hvilket ligger langt væk fra min hjemby, Nordvest, København. Jeg elsker efterskolelivet, og det var også det, der inspirerede mig til at starte min egen blog.
Jeg har altid haft en lille drøm om at lave mine egne produkter (tidligere vidste jeg ikke om dette skulle være tøj, makeup kunst etc.) og den drøm har langsomt vokset sig større. Jeg har udviklet en stor interesse i hjemmelavede produkter (til hud og hår, primært) og selvom det ikke er noget, jeg har fuldstændig styr på endnu, glæder jeg mig til at dele min interesse på bloggen og måske også lære endnu mere.

(Ikke det bedste billede af mig, det skal jeg gerne indrømme.)

Da det jo handler om, at I skal lære mig at kende, tænkte jeg, at jeg ville dele noget, der umiddelbart lyder mere alvorligt end det egentlig er: jeg blev født med hul i hjertet/VDS. Det er cirka 25% der bliver født med hul i hjertet, og sygdommen kan føre til højt lungeblodtryk og hjertesvigt. Umiddelbart er symptomerne på hul i hjertet svære at se, men da begge mine forældre er læger, lagde de hurtigt mærke til, at der var noget galt, og jeg blev undersøgt første gang som 7-årig. Sygdommen førte til lange dage på hospitalet, hvor jeg skulle gennem en række små operationer (ved hoften og i halsen) og som 8-årig den store operation i selve hjertet. Mit hjerte virker nu som det skal (selvom jeg skal til scanning engang imellem) og udover et ar ned ad brystet, er der ingen fysiske tegn efter operationen. Jeg ved dog, at oplevelsen har gjort mig stærkere og (ikke for at lyde selvfed) temmelig modig, når det kommer til vaccinationer og lign.

Det var lidt om mig. Hvis I har nogle spørgsmål er i velkomne til at stille dem, også skal jeg med glæde svare jer på dem. :)

torsdag den 2. januar 2014

2014!

Nytårsfortsæt: Lav en blog

Jeg har besluttet, at 2014 skal være året, hvor jeg skal have en blog! Jeg har altid leget med tanken om at have min egen blog, men jeg er aldrig rigtig kommet videre. Nu har jeg dog besluttet mig for at komme igang!
Jeg tænker, at bloggen primært skal handle om naturlige skønhedsprodukter og mode. Jeg holder meget af at lave mine egne cremer, ansigtsmasker, shampoo etc., så jeg tænker, at jeg vil bruge bloggen her til at dele mine opskrifter og måske lære nogle nye.
Angående bloggens udseende, så skal jeg da være fuldkommen ærlig og sige, at jeg ikke er vildt god til layout. Jeg gør mit bedste, men hvis du har nogle tips til, hvordan jeg kan spice bloggen lidt op, så tøv ikke med at fortælle mig det!
Jeg har tænkt mig at lave et indlæg, hvor jeg introducerer mig selv, så I, læsere, kan få et indblik i, hvem der sidder bag skærmen.

'Till then... chao!